Ørnhøj grønbjerg

Mindetale ved

Ernst Mølgård Ottosens Begravelse.

 

Onkel Ernst var vores barndoms ” Onkel fra Amerika”. Han kom ikke så tit med sin familie på besøg hos os. Og det var heller ikke så tit vi var i ”Amerika”. Onkel fra Amerika spenderede på os, Særlig tydelig husker jeg julegaverne, Matador. Bob – og alle de andre vidunderlige pakker.

Hvilken lyksalig for os, der ikke havde meget legetøj, fra onkel i Amerika var der altid tænkt stort.

Men også da vi havde bygget legehuset, af nedbrydnings træ fra den gamle stald på Pedersminde

spenderede onkel fra Amerika tag pap, til at beklæde hele legehuset,.

Det blev flot, og det rådne brædder hus kom til at holde i mange år, fordi onkel Ernst tog os til det lokale trælast og købte pap og søm.

Onkel fra Amerika var en eminent fortæller. Når han var i sit es, tindrede øjnene og det skæve smil om munden brændte historie og vittigheder af med fynd og klem, med en hel særlig onkel latter, hvor han vred sig på stolen. Onkel Ernst fra Amerika var også den feterede præst.

Vores mors mostre, syntes at der faldt en særlig glans fra en gejstlig, som man kunne sole sig i .

Og de solede sig i onkel fra Amerika.

Og så var onkel begavet. Han havde læst mange bøger. Interesserede sig for sære navne som Søren Kierkegård og K E Løgstrup.

Han kunne fortælle historie fra universitetet, om Sløk, og de andre professorer. Århus liv ved fakultet og bog tårn. Onkel Ernst var næsten blind på det ene øje.

Men onkel havde alligevel kørekort til bil En hvid Ford Cortina. Tænk at have bil og ikke kun en traktor som vi havde. Og så havde onkel fra Amerika tre børn, der skulle leges med. Og vi blev onkels børns legeonkler, med byggeklodser under stuebordet, kattekillinger i halmen, eller hvad der nu bliv fundet på.

Onkels var kræsne syntes vi. Men ha fodrede deres intellekt var der et særligt vokseværk på færde.

For onkel var far og samtidig stimulerende læremester med engagement og tilskyndelse til at erobre en verden af viden og udforske den

Når vi besøgte onkel i Amerika, hed stedet noget så beskedent som Grønbjerg. Så skulle vi ud i onkels præstegårdshave. Han dyrkede, gødede og bearbejdede sin have så det bliv en pryd. Inde i onkel boede der en lille bondedreng fra Handbjerg. Hans trang til duften af muldjord, fornægtede sig ikke, Efter når døtrene

Interesserede sig for hest og pærer i præstegården med det store kastanjetræ.

Ja, og så havde onkel en yndig og smukt kone med et fortryllende hår, som bliv ved med at sidde år efter år på sin helt egen, vidunderlige og henrivende måde, og som jeg aldrig har set slået ud. Hun var kunstneren i onkels liv, og havde malet sig ind på hans lærred. Det var ganske vist hvis vi en sjælden gang var med i onkels kirke mødte vi onkel i præster kjole og en onkel som var præst med stor P.

Han kendte sine sogne, hver slægt, og hus. Han havde døbt, konfirmeret, viet og begravet i år efter år.

Men onkel havde også noget andet. En alvor som et barn kunne huske. Onkel havde sammen med moster, Eriks grav derude på kirkegården. Barnet forstod ikke onkels sorg. Hvad forstår et barn? Men barnet husker onkels barnegrav.

Og så glædede Onkel sig såre over sine tre levende, rasende begavede børn. Det var onkels stolthed og pryd.

 

Ja – dette er et barns glade og enfoldige oplevelser med sin onkel mindet i dyb taknemlighed

pastor ernst mølgård ottosen

 

Fra venstre Ernst Mølgård Ottosen

Sammen med hans lille bror. 

  

 

Ernst – Karen – Maren (1956 Horstoft)

 

Under Hitlers rasering stod Ernst – s vugge på Horstoft i Hanbjerg året var 1934, 

 

Ernst s barndom først i fyrrene, var præget af hårdt arbejde for en 12 åring dreng. Far kaldte omkring kl. 6,30, vi skulle op, der var arbejde der skulle udføres før vi skulle skole. Kørerne skulle malkes Ernst og storebror Vagn som er godt et år ældre skulle hvert malke fire køre, lille bror Søren to stk. der skulle også deles kraftfoder ud i små foderkasser Far målte op jeg delte ud, Ernst skulle fodre vores to heste samt mugningen , Vagn klarede udmugningen ved grisene og køerne, samt strø halm ud. Far fodrer grisene samt halm til kreaturerne, Nu var Ernst klar til at vaske sig og så løb han i skole. Ernst fik top karakter i skolen, Hans vilkår var alt andet en let.  Han var meget pligtopfyldende, samtidig havde han over skud til at tage sig af sin lillebror, hvis der var øretæver i luften. Han tog ikke hensyn til sig selv, han krævede meget af sig selv. Når han vendte hjem fra skole, var der markarbejde mm.Og aften malkningen samt hestene der skulle fodres af

Det var begyndelsen til en akademisk uddannelse for en bonde dreng.  Han fortjente flere år sammen med sin dejlige familie.

Handbjerg skole

Året var1950 det år jeg bliv konfirmeret,  Tilbudet til de unge var, aftenskole.Jeg valgte gymnastik fordi, min bror Ernst allerede var på et hold, .

Allerede dengang havde Ernst sin mening som han gav til kende ,jeg husker Ernst var utilfreds med lederen.

Det var meget vigtigt for lederen, at vi marcherede som soldater, og sang fædrelands sange, eksempelvis I ALLE DE RIGE OG LANDE, også videre jeg fægter med åbent pande, samt kadaver disciplin.

Jeg husker at Ernst, da vi var færdigt med gymnastikken, henvendte sig til lederen,

Det er for militant efter min mening sagde han,

(Året 2009 ville denne form for gymnastik ikke få tilslutning)

Ernst var ikke bange for at give udtryk for sin mening ,

 Dengang og lige til hans død

Ham var stor modstander af undertrykkelse og social uretfærdighed.  

 

Østergård Handbjerg. 1950 – 1954.

Allerede som seksten åring blev Ernst ansat som ene karl på Østergård Handbjerg et gård på cirka 40 tønder land .alt markarbejde udførtes med heste.

Det var  lange arbejdsdage dengang, Man startede kl. kl.05,30 og sluttede cirka kl 18,30   vi må jo huske at det var en 6 dags uge,  søndag morgen hørte også med til en arbejdsuge Ernst havde fri hvert anden søndag det vil sige når morgenarbejdet var udført.

Det skal tilføjes at høstarbejdet og roer hakning, her fik man hjælp af en Daglejer.

For at beholde Ernst ud over et par år, købte bondemanden en ny Traktor, det var til stor hjælp.

Formålet for Ernst, var at spare penge op, så han kunne tage en studentereksamen på Rønde studenterkursus,

som gav adgang til Århus universitet, målet var at læse til præst. I fire år var Ernst karl, så var der sparet så meget op, nu kunne han starte en særdeles sparsom forløb som studerende. et kort ophold på Nr Nissum højskole var nok det helt afgørende , nu var Ernst parat .

Efter en proces, som langt fra var medgang alene, men med hårdt arbejde, var det ikke de bedste muligheder for Ernst. 

Han var stærkt han satte sig et mål og nåede det

Ernst sparsomme fritid bliv brugt i KFUM Hanbjerg  med tilhørende Humlum lejrophold ,og andre aktiviteter.

Blandt andet sang han solo ved flere af KFUM – S. Sammenkomster det skal tilføjes at Ernst havde sangtalent.

Lyt engang,lad tankerne gå tilbage. 

   http://www.youtube.com/watch?v=OLlVb3TqKuY&feature=related

 

Østergård Hanbjerg første traktor

 

 

Hvis du vil høre og  gense Ferguson Traktoren.

Så klik på nedenstående link 

  http://www.youtube.com/watch?v=GlYcphbIxFg   

 

 Rønde studenterkursus 

Akademisk Studenter Kursus er Alvor, Samvær og Kvalitet. . Det får du på Rønde Gymnasium, både som kost- og dagelev. 

 

    Ernst Mølgård Ottosen tog studenterhuen på efter 3 år på gl. sproglig linje (I dag kaldes det klassisk studentereksamen)

Bemærk tog huen på, der var ingen forældre eller familie tilstede,

Posen med studenterhuen hang han sammen med sin jakke på gangen, Da han mødte op til den afgørende eksamen., efter umærket bestået gik han ud på gangen tog huen på, ingen knus eller roser,

Det skal tilføjes at mor var syg, Far havde måske ikke lyst til at køre til Rønde. 

Os andre skulle passe arbejdet,

Og det var svært at få fri på det private arbejdsmarked i tresserne.

Det var en svær tid for Ernst, men han klarede det, vi skal huske på at skole pengene havde han opsparet som karl på landet,

De få gange Ernst var hjemme, tjente han blandt andet penge, ved at arbejde på de omkring liggende gårde, og lidt hos far på Horstoft..

Jeg huske tydelig at når jeg fulgte Ernst ned til Vinderup station, når han skulle hjem til Rønde.

Humøret kunne være langt nede,

Hans oplevelse var arbejde, og Gudstjenesten i Handbjerg kirke.

samt KFUM – s aktiviteter fæles møder mm.

og det  indeholdt både gode og dårlige oplevelser, Ernst ville gerne man kunne agumentere for sine meninger,

det kunne være svært at forstå Ernst , han læste mange bøger om filosofi., Han ville være præst for alle. Det kan være vanskelig.

(Han bliv præst for alle, afholt  af menigheden,og mange præste kollegaer,der sad 6 i præstekjole,ved  siden af  kisten, samt afdøde – s  hustru – s  –  

2 nevøer som også er præste, den ene provst i Holstebro) 

Vilkårene på Rønde Studenter Kursus var med meget stramme, her skal fremhæves reglerne for korrekt opførsel, man skulle have tilladelse hvis man skulle noget ud over skolens regler, overtrædelse kunne medføre, en samtale med skolens leder med tilrettevisning og bortvisning fra skolen,

Som vi ser på billederne, en glad Ernst med studenterhue,.klar til at søge ind på universitetet

 

,Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet: 

 

En ny udfordring for bonde drenen fra hanbjerg.

Ernst flyttede ind på et meget lille værelse i Århus Nu gjaldt det hans studie på Det Teologiske Fakultet,  

Vilkårene var svære økonomisk, så han søgte stependiumer, forskelle steder,  

Her var man afhængigt af eksamens resultaterne, for Ernst lykkedes det, 

Beløbet han fik, var ikke nok, så Ernst var også afhængigt af pengene han tjente i ferien, samt ved højtidelighederne, 

Jeg fik indsigt i Ernst økonomi fra en gammel lommebog, 

Her førte han regnskab, her kunne man læse: Køb af gammelt brød købt hos bageren. 

Det kunne også være frugthandleren. Direkte økonomisk støtte hjemmefra fik han ikke, 

der skulle arbejdes for pengene, trods de svære ods klarede Ernst de forskellige eksamener med meget fine resultater.

 

Her fremviser Ernst Århus universitet : Forest: Inga  –  Mor – Ernst  – Far – Vagn..

Fotograf : Dich O.  

Klik på Links.

Musik og sangtekster

Fortolker  ungdoms drømme,

Giv tid ,vent mens musikfilen åbne.   

18 Svaner: tekst af Benny Andersen.

Når solen går ned,ved vi ikke om en ny dag bryder frem.

http://www.youtube.com/watch?v=QfhwRe5EnQ8

  

 

 http://www.youtube.com/watch?v=mHqcg6enkLU

Vend tilbage ved at klikke på pil øverste venstre hjørne

Pastor Ernst Mølgård Ottosen, i sit rette ellement                                       

 

 Århus Universitet her var miljøet, som Ernst ønskede, her var mulighed for at få viden,

Han deltog i forelæsningen med: 

K.E. Løgstrup. Det. 20. århundredes største danske tænker,

Blandt Løgstrups mest kendte værker er ‘Den etiske fordring’ (1956), ‘Norm og spontanitet’ (1972) og ‘Skabelse og tilintetgørelse’ (1978). 

Johannes Sløk(27. april 1916 – 30. juni 2001)

professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 i systematisk teologi..

og

Professor Lindhardt, P. G.

Så sent som sidste gang jeg var sammen med min bror talte vi om,

De ovennævnte professorer,

Og hans oplevelser ved at gå til deres forelæsninger,

Han satte sig ind i deres livsforløb, samfundets holdning til deres teorier.

Vi ved at sidst nævnte P.G Linhart, her har jeg deltaget i møder hvor, enten var man for eller i mod,

Professor  Lindhardt, skabte debat i Handbjerg. K F U M og K F U K

Ernst – s hans viden var stor, vi diskuterede tit hvad evigheden kunne måles med, diskutionen var uendelig, der opstår nye teorier, samfundets stillingtagen ændre sig med dets udvikling.

Ernst var et spændende menneske at være sammen med, jeg beundrede hans filosofiske viden, hans viden om livets gang. 

Et forløb, som man kan have mange teorier om.

Ernst livsledsager mødte han i Århus, Karen er udannet på Odense kunst akademi (male og billedkunst)

Hun har blandt andet malet portræt af Ernst – s. 3. Professor favoritter.

Ernst havde et meget inspirerende og lykkelig familie liv sammen med sin hustru, og deres tre børn.

Børnene er for længst voksne, De har alle tre akademiske (P.H.D.) uddannelser.

 

 Messehaglet

Avisindlæg. 

Sommeren 2001 fik kirken også et messehagel. Fru Karen M. Ottosen (til venstre i billedet) har tegnet og designet messehaglet og fået det godkendt af Selskabet for Kirkelig Kunst, og det er Maren Langergaard (i midten af billedet), der har stået for syningen af messehaglet med patch-work.

Motivet i messehagelen er korset med alle kirkeårets liturgiske farver. Det er den grønne farve, der er dominerende, fordi det er treenighedens farve, og Trinitatis søndagene fylder jo det halve af kirkeåret.

Jeg vil slutte her med billeder af Mindestenet over Ernst

Udført efter: Karen Ottosen – s  Ide og Tegning .

Man skal bemærke uendeligheden Cirklen brudt af korset, her er den lille del af forløbet, symbolet af vores korte Liv .

 

Du er savnet: Ernst.

Klik på linken .

Lyt til Kim Larsen: Om lidt bliver der stille. 

http://www.youtube.com/watch?v=S-7XhLfwRCA&feature=related

 

De tre professore, fra Ernst Mølgård Ottosen – s tid på Århus Universitet

    

 

K E. Løgstrup: Professor 

 

  

P G Linhardt: Professor

 

Johannes Sløk: Proessor (ungdomsbilleder)

 

Herfra gik hans verden.                                                                                                                                             Jeg husker hvor bange vi var når vi vågnede midt om natten ved larm fra Tyske bomber fly, luften var fyldt med krigsfly.  Vagn og Ernst forsøgte at berolige deres lillebror,                                                                                                                                        Onkel: Åge fortalte at det var Hitlers træsko der hang under vingerne.

Jeg forestillede Hitler som en kæmpe. Ernst fortalte sandheden. det var dræbende bomber, ikke Hitlers træsko .Vi var bange og dog vi kendte ikke til andet. Det var med til at forme Ernst. Som børn betroede vi hinanden næsten alt, også i hans helt unge år. Ernst var følsom, og absolut de svages forkæmper og meget filosofisk, mange forstod ham ikke.  I hans helt unge år gennemgik han en smertefuld udvikling som gjorde ham parat til at læse teologi.

Mine røder. Handbjerg Lokalhistorie

Jeg higer , og jeg søger,

I Hanjerg – s lokalhistories bøger,

Og skriften på gamle kuverter,

Her var nogle som gav mig smerte,

Og breve så smukke,

Som jeg aldrig vil lukke,

Jeg mindes bondens stue,

Her stirrede jeg på en flue,

Medens gårdmandens søn,

Holdt bibeltime og bad en bøn,

Vi sang kristne salmer i flok,

Når vi var mange nok , 

var det her jeg livets mening fandt

En halv århundrede som svandt,

minder, som her er beskrevet 

De følger mig resten af livet.

Dich O

Livet gi´r os mange glæder, store og de små,

som i stiller stunder vi kan gå og tænker på

og hvad gør det så,der kommer rynker på vor kind,

når der bag ved lever blot så ungt og varm et sind,

tid hvor bliv du af?

kunne vi blot ta.

Kun et lille øjeblik og stille tiden fra.

mel: anna var i anders kær

http://www.youtube.com/watch?v=WIu6TS8grXc

 

  

Den lille historie i den store

Den lille historie i den store.

Baseret på beretninger fra Søren Dichmann Ottosen`s ungdom.

Født 1936.

Skrevet af Ida Å.O.

(Stud: molekylær medecin)

 

Samt baggrundsviden fra bogen: Danmark, Historie, Samfund.

Skrevet af Erik Kuhle.

  For cirka 55 år siden i årtier efter Hitlers rasering, boede en ung mand ved navn Søren Dichmann Ottosen, i Vestjylland, nærmere betegnet Holstebro. Han var omkring 14 år og havde formentlig afsluttet, de 7 års gratis skolegang staten ydede.  Det var dengang, Elvis havde sin storhedstid, og mænaderne satte deres hår med brylcreme for at få smarte frisurer. Den unge mand bliv min morfar. Han boede endnu hjemme, og hjalp til på sin fars gård.

Det var en gård med bl.a. kvægavl, og de var i besiddelse af en god avlstyr.

Bønder kom langsvejs fra for at få bedækket deres køer. 

 

Efter nazisternes tilbagetog i 1940èrne var Danmark i økonomisk højkonjunktur. Danmark havde stor fordel af ikke at være krigshærget. England derimod var hårdt ramt. For at komme på rette vej økonomisk, besluttede det Engelske parlament at stoppe importen og være selvforsynende.

Danske bønder levede af eksport specielt til England. Da ingen opkøbte det producerede, stod danske landmænd tilbage med underskud og fordærvede råvarer. Omkring 1949 var der stagnation i den danske økonomiske udvikling. Dette resulterede i, at de ramte landmænd havde to muligheder, enten at opgive deres erhverv eller effektivere produktionen. Dette krævede kapital, og gårdejerne gældsatte sig.

Den hyppigste beslutning landmændene tog, var effektivisering, det gjorde konkurrencen hård, og mulighederne for tilbagebetaling af gælden spinkel, tilslut bliv mange tvunget til at forlade gård og hjem, for at søge arbejde i byerne på fabrikker el lign.

Denne økonomiske krise ramte mange gårdejere i 50`erne.

Min oldefars gård havde ikke mærket noget til det. De klarede sig fint, uden behov for lån.

Hvordan de formåede at gå uberørt gennem denne krise vides ikke, men held og stram økonomiførelse er muligvis svaret.

De var med på den teknologiske udvikling.

Allerede i halvtresserne havde de på gården grammofon, og bil og eget vandværk telefon,

Dog fik de først indendørs  toilet i 1960´erne.  

Det var en periode med stor vækst, folk købte bil, telefon gaskomfur køleskab, vaskemaskine, og enkelte fik sågar fjernsyn.

Inde for landbruget skete der også store ændringer, der bliv moderniseret med traktorer og andre redskaber. Denne teknologiske udvikling gjorde flere arbejdspladser overflødige.

Nu skulle der ikke længere ansættes folk til at hjælpe med høsten, de bliv erstattet af maskiner. Derfor bliv tendensen, at folk søgte ind til byerne efter arbejde.

Herved er forekomsten af sovebyer forklaret. Folk boede i landsbyerne og arbejdede i en nærliggende købstad.

Efter to år på faderens gård besluttede min morfar, at rejse til Holstebro for at finde en læreplads.

Han var meget interesseret i elektronik, og opsøgte forskellige firmaer inden for faget. Hos generalmotors fik han en læreplads som automekaniker. Det var svært at finde lærepladser. Før han fik kontrakten, matte han arbejde på prøve tid et halvt år. Da han bliv udvalgt, bestod ansættelsen af forskelligere aftaler: Han bliv ansat i fire år, arbejdsugen var mere end 47 timer lang, Om aftenen var han elev på teknisk skole. Det studie betalte arbejdsgiveren, mod at skulle se karakterbogen.  I fire år var han først hjemme omkring halv elleve om aftenen, da teknisk skole først sluttede klokken ni. Hans eneste transport mulighed var bus.

I sin læretid fik han en ugeløn på 30 kr. Han matte spinke og spare, for at det kunne slå til. På den ugentlige fridag søndag, samt på helligdage og i ferie, tjente han lidt ekstra ved at reparere biler for forskellige landmænd.

Derudover købte han defekte motorcykler, som han istandsatte og solgte videre. Han renoverede i alt tre motorcykler,

Det foregik sort og kunne lade sig gøre, fordi de på gården garage og værksted. Dette gav bl.a. penge til aftensmad. Han kunne ikke nå hjem før han skulle på teknisk skole. Derfor bliv nødt til at købemand hos en slagter og spise på sin læreplads. Som 21 – åring var han udlært automekaniker.  

I 1957 samme år som han bliv færdig udlært, fulgtes han og de øvrige lærlinge til sports bal med fem mandsorkestre i Holstebro. Det var meget stil fuld når man tog til bal. Herrerne bukkede for de unge damer, som sad på pige rækken.

Når herrerne bød op til dans, kunne man komme i den situation, at hun havde de næste par danse lovet væk, og matte pænt vente til det bliv ens tur. Der var omkring 200 deltagere, og blandt dem fandt han min mormor.

En pige bød ikke op til dans dengang, det var mældernes job, ligesom det var mændenes pligt

at gå på arbejde, så de kunne forsørge kone og børn. Kvindernes rolle var at passe hjem og børn. Der fandtes ingen institutioner, det bland andet grundet til at kvinderne sjældent var på arbejdsmarkedet. De kvinder der arbejdede, havde som regel dårlige vikar og løn. Samfundsopfattelsen var den, at en kvinde i arbejde, matte have en mand, der kunne forsørge hende.

Der var berænsede muligheder for fritidsaktiviteter,og næsten alle sportsaktiviteter var styret af kristne foreninger for unge .  

Det bestod blandt andet i hyggelige samvær mellem unge og ungdomsmøder” svarede morfar, da jeg spurgte ham, hvordan ungdommen mødtes, og hvad man lavede i sin fritid ” I private hjem holdt man fester uden spiritus og dans.

Underholdningen var salmesang og ungdomslege mm” forsatte han.

Dette virke så fjernt fra, hvad unge i dag forbinde med fest. Dengang var det upopulært at møde op beruset i modsætning til i dag, hvor indtagelse af spiritus er hovedindholdet i festen. I stedet blev der røget cigar, cigaretter og pibe. Det gjorde morfar også

Der var seksten måneds tvunget værnepligt. Han ønskede ikke at være soldat, men på denne tid kunne man ikke være militærnægter.

Efter ønske bliv morfar ind kaldt til Flyvevåbenet. ” Fly havde min store interesse, ikke militæret forklarede han.

Selv om det ikke var et ønske at komme ind til militæret, fik han mange soldater kammerater og militært kørekort til alle køretøjer på stationen ” Jeg mødte en ny verden da jeg bliv indkvateret på flyestationen  Værløse ved  København.

Han tjente kun seks kroner ugentlig. Det slog ikke til, det dækkede ikke engang transporten til og fra Flyvestationen. Soldater fik to betalte hjem-rejser til jul og til påske. Hvis de ville hjem oftere, måtte min morfar rejse på stop til Holstebro, for at se min mormor.

En vigtig begivenhed for min morfar var krigen i Korea og den kolde krig mellem USA og Sovjet Unionen (start umiddelbart efter anden verdenskrig – slut ca.1962). Hvis disse konflikter havde udviklet sig yderlige, kunne han risikere at blive indkaldt og sendt dertil.

Han fandt det skræmmende, at de fly han havde set de sidste seksten måneder, bliv brugt som krigsfly til at myrde hærge.

Efter aftjent værnepligt i marts 1959 bliv han ansat som automekaniker hos Generalmotors i Herning. Her boede han på et lille værelse med seng og skab og stol.

I en villa der fungerede som pensionat.

De var seks personer der spiste i dagligstuen, hvor fruen serverede maden.

Senere flyttede han efter eget ønske til Holstebro, da han bliv forlovet med min mormor.

I dag har unge mulighed for at få hjælp af staten, hvis de er i økonomiske vanskeligheder. De kan søge statens uddannelsesstøtte, der reguleres efter, om man er

ude – eller hjemmeboende, og om man har børn eller ej.

Denne støtte giver unge muligheder i dag for at realisere deres drømme og få deres drømme udannelse.

I 1950érne fandtes der ikke sådanne bidrag.

Det var grunden til at min morfar måtte opgive sin drøm om at læse videre til ingeniør.

Det var ikke mulig, da ingeniørskolen lå i Århus, hvilken var langt væk fra Holstebro.

Det var umulig økonomisk at have værelse, betale kost og logi samt bøger og diverse skolesager.

Mange drømme bliv til virkelighed, han fik eget hus, kone og børn (først i firserne) og kom til at arbejde på et moderne autoriseret værksted

Med masse af avanceret teknik og udfordringer.  

Det er meget interessant at høre min morfars for tællinger. Det satte nogle nye tanker i gang, at høre om hans oplevelser af 1950érne, og hans opfattelsen af ungdommen dengang.

Jeg har aldrig skænket min morfars ungdom en tanke. I den barnlige opfattelse at han altid har været, og set ud som han har gjort, i den tid jeg har levet,

Men selvfølgelig har han ligesom mig og alle andre, haft en ungdom fyldt med både lykkelige – og svære perioder.

 

 

Kultur og kunst

  

          

Esther Marie Bentson mors fætter

     

   Link til Familiealbum fra dengang og op i halvtredserne

 http://play.tdc.dk/index.html#!/homedisk-share/sharecode:LNKgdg9yLVUg3UDAipi8ZXDdP0J6

 

Når Wibdisk er åbnet:

>Vælg mappe Horstoft eller  Søndergårg med flueben,>Åbn mappe med dobbelt klik >vælg Se > (oversigt.) liste >gør billed teskst aktiv ,og se minni billede> klik for fuld størrelse.

 

 

Billeder fra 1904: Østergård Hjerm mors fødehjem .                                                                                            Mor som ung og Barn 

Mor var enebarn ,og kun 16 år da hendes mor døde.

Historien følger senere ,

Her lidt af Kaj K Nielsen historie min mors fætter

Billedet. Til højre :  Kaj  K Nielsen Holstebros borgmester i 16 år

Borgmester Kaj K. Nielsen og kommunaldirektør Jens Johansen startede kulturens udvikling i Holstebro med at indkøbe Kvinde på kærre, i folkemunde kaldet Maren på æ´ vogn, af Giacomettis. Det var lidt af en satsning, men de havde både mod og initiativ til at vove satsningen på kulturen i Holstebro. Samtidig var borgmesteren, Kaj K. Nielsen, sammen med kommunaldirektør Jens Johansen utrolig god til at åbne de statslige kasser for provinstilskud via Statens Kunstfond. De fik uvurderlig hjælp af kulturkonsulent Poul Vad, som åbnede ballet ved at foreslå indkøbet af  Kvinde på kærre i 1965.

Derefter skete der en utrolig hurtig udvikling af byens kulturliv. På denne tid var der også stadig penge i kommunekassen, hvad der ikke kan siges at være i dag på samme måde. Kunstindkøbet blev fulgt op af Odin Teatret og indvielse af Holstebro Hallen i 1966 – Musikskolen oprettedes i 1967 – kulturhuset Laden indviedes i 1969. Det var i disse år, at Holstebro mødte modernismen og fik kilometervis af omtale i dagspressen. I 70’erne kom der nye museer til, og Biblioteket fik sin første bogbus. I 1981 blev så det nye flotte bibliotek indviet.

Vinderup. lokalhistorie. cyklehandler chr jensen

  

Vinderup.Lokalhistorie.Dich O. 

Lille Ryde Mølle 

Farmors fødehjem. 

 

En af hendes søskende var gift med cykle og træskohandler Chr Jensen Vinderup. 

Historien og billeder af familien og deres hjem i vinderup .

Som barn bliv Chr Jensen født op på kommunens regning.  

Så han startede med absolut ingenting.

Senere giftede han med en af møllerens døtre,

Ved fælles hjælp opnåede de at skabe en butik på hovedgaden

i Vinderup (Cykle og Træskohandler) 

Samt en omfattende Grossist virksomhed inden for området.

Han bliv optaget i Fri murer ordenen, kørte i automobil en Ford T .

Jeg husker ham tydelig fra min konfirmation han var den eneste i kjole og hvidt. 

Billederne af hele familien og deres hjem fra dengang afspejle tiden 

fra før første verdenskrig .

 

 

 

Handbjerg

 

Hanbjerg.

  

Horstoft mit fødehjem er en gammel slægtsgård (cirka 5 til 6 generationer )

Som det ses på billedet brændte stuehuset(1964)

 

Som Automekanikerlærlig  Vulkan Holstebro havde jeg gode muligheder.

Far byggede et lille værksted med grav indlagt  el mm.Han var jo selv meget intereseret i mekanik.

en held for mig.

PÅ vores værksted (eneste autoværksted i Hanbjerg) var der mulighed for at tjene  en ekstra skilling.

Vores købmand havde en Chevrolet 1928.4 cyl.Som fik en motor renovation.stempelringe plejl og hoved leje ventilslibning mm.

Motoren bliv  næsten lydløs med masse af trækraft. Benzin pumpen var af Vacum typen. det var ikke ualmindelig i 20 verne.

Reperationen fik jeg godt betalt,Det gav mig mulighed for at leje en bil ,vi kørte til Bremen med mine venner og min nuværende kone, hun var 15 år dengang.En helig tur (Tyskland bar præg af krigen)

Jeg har også renoveret tre motorcykle.en BSA 1934 og en  AJS 1932 samt en Ryal Enfild 1946.

Samt udført masse af andre reperatoner for sognets bil ejere.Det var meget spændende.

Min læreplads Vulkan var tolerandt, jeg fik rabat på reservedelerne .

Billedene: Vores første bil en 6Cyl. Chevrolet 1928. 

Resten er fra 1904 til 1980 og fortæller lidt om  de mange år som er gået.

 

Hanbjerg.Horstoft.

 

 http://play.tdc.dk/index.html#!/homedisk-share/sharecode:LNKgdg9yLVUg3UDAipi8ZXDdP0J6

Handbjerg lokalhistorie Handbjerg skole.

Handbjerg skole.

Skolen som den fungerede med sogneråds – skole udvalg der deltog i overhøringen til eksamen . I fyrrene. 

(Under udarbejdelse)

 

https://skydrive.live.com/?cid=d9e4247a65593320&sc=photos#cid=D9E4247A65593320&id=D9E4247A65593320%21180&sc=photos

Poul Jensen Lille Ryde Mølle.

 

Stuehuset fremtræde som da oldefar overtog 

Lille Ryde Mølle. 

Billedet er fra mit farmors hjem og hendes forældre Poul og Lene Jensen. 

Det bliv til i alt 10 børn som fødtes hos mølleparet  

Ægteparets gravsted, som er fredet kan findes på Ryde kirkegård. 

Stedet: Lille Ryde mølle her var masse af aktivitet, bønder mødtes med hestespand, læsset med korn der skulle males.

 

Handbjerg sogneråd krøniker 1940-1960

Hanbjerg krøniker 1940 1960

Venligst indlæg sendes til

soren.dich@c.dk